Bæveren - Klosterhedens naturlige landskabsarkitekt

Det var ikke blot i Danmark, at bæverne havde trange kår – man regner med at den samlede europæiske bestand var nede på omkring 700 dyr for godt 100 år siden.

Genetablering af bæverbestanden

I Sverige blev bæveren således erklæret udryddet i 1871. Sidenhen har man flere steder gjort et stort arbejde for at få bestandene på fode igen gennem ændret forvaltning og genudsætning. I Sverige udsatte man 80 norske bævere i perioden 1922-1939, og bestanden er i dag på op mod 100.000 dyr. De 18 bævere, der blev sat ud i Klosterheden, kom fra Tyskland, og udviklingen i bestanden følges tæt med bl.a. årlige bævertællinger i april måned med et stort antal frivillige observatører. Det anslås på baggrund af tællingerne, at den vestjyske bestand nu tæller mere end 200 dyr og bl.a. har spredt sig til Skjern Å systemet. Også i Nordsjælland er der i perioden 2009-11 udsat i alt 23 bævere, som også klarer sig godt.

Om bæveren

En voksen bæver har en kropslængde på mellem 95-135 centimeter og kan veje mellem 15 og 35 kilo.  Den lever udelukkende af planter. Om vinteren er bark fra løvtræer oftest den eneste fødekilde, medens menuen om foråret og sommeren udvides til at omfatte skud, blade og småkviste samt vandplanter og urter.

En naturlig landskabsarkitekt

Baggrunden for at genudsætte bævere i den danske natur har været, at den regnes for en såkaldt nøgleart, der bidrager til at skabe ny og rigere natur, når den laver dæmninger, gnaver træer ned og derved skaber nye midlertidige vådområder, døde træstammer og lysere bevoksninger med ny opvækst. Boet er som regel en hytte bygget af grene, kviste og mudder på bredden af et vandløb eller en sø - eller en hule, der er gravet ind i en søbred. For at forhindre rovdyr i at komme ind i boet, sørger bævere altid for, at indgangen til boet er dækket af vand. Er vandstanden i søen lav, bygger bæverne dæmninger, så de kan regulere vandstanden.

Se folder fra naturstyrelsen om bæveren.