Kjærgård Mølle
Kjærgaard Mølle er udover historien om en vandmølle også historien om Kilen tunneldal, bosætning i Danmarks bondestenalder, hovedveje og hulveje og en Naturskole i et flot samarbejde imellem Lemvig og Struer kommuner, Nr. Nissum Seminarium og Naturstyrelsen Vestjylland siden 1977.
Under sidste istid lå isens hovedopholdslinie sydvest for Kjærgaards Mølle og gletsjersmeltevand blev presset gennem Kilen tunneldal og ud ved Kobbelhøje i ca. 50 meters højde over det nuværende havniveau.
Photo:Holstebro Museum - Lis Helles Olesen
Porten til de dødes sjæle
Mennesker slog sig ned på stedet allerede i bondestenalderen, og luftfotos har afsløret 2 kultpladser på det lille næs, der ligger syd for Bredkjær Bæk. Kultpladserne var indhegnet af træpalisader. Langs palisaderne var der gravet grøfter. Palisader og grøfter skulle afgrænse kultpladsen fra resten af verden. På lignende fund andre steder indeholder grøfter ofte fund af menneskeknogler. Så pladserne fungerede sandsynligvis som en slags midlertidige begravelsespladser, et helligt område, som var reserveret for de dødes sjæle i en begravelseskult.
Oldtidsvejen – Bronzealderens hovedvej
De mange oldtidshøje på plateauet vest og sydøst for Kjærgaard Mølle markerer oldtidsvejen, der fra Dybe i vest følger hovedstilstandslinjen, krydser Bredkjær Bæk ved Kjærgaards Mølle, og fortsætter videre mod Viborg via Ølby, Fousing og nord om Holstebro. Fund af gamle egetræsstolper langs bækken tyder på broanlæg. I bakkerne ses adskillige dybe hulveje og hjulspor. Det var også her den middelalderlige landevej og studedrivervej fra Oddesund forløb over Resen, Fousing, Asp til Krunderup, og herfra videre mod syd til de store kvægmarkeder.
Photo:Struer Museum
Kjærgård Mølle er også historien om en vandmølle
Kjærgaard Mølle var en af 7 vandmøller som indtil 1547 hørte under benediktinernonneklosteret ved Stubber Sø. Den betydelige vandmølle med overfaldshjul betjente et stort landområde og blev benyttet af bønder helt fra Thyholm. Midt i 1700-tallet kom vandmøllen i bondeeje, og med 2 nye kværne og et grubbeværk til grynfremstilling fik den endnu en storhedstid. I slutningen af 1800-tallet var der tilknyttet købmandshandel, kro, smedje og et bageri til mølledriften. Men i 1913 brændte møllebygningen. Under 1. verdenskrig medførte mangel på elektricitet, at man byggede et lille turbinehus og installerede en turbine, der kunne levere strøm til elværket i Fousing frem til 2. verdenskrig. Turbinehuset kan stadig ses sammen med stuehuset fra 1871. Her bor Naturskolens leder.
Photo:Søren Raarup