Indlandsklit på Sdr. Vosborg Hede

Sdr. Vosborg Hede

Photo: Mikkel Jezequel

Hede med indsander med parabelklitter på bakkeø

Sønder Vosborg Hede er udpeget som Natura 2000 habitatområde. Dele af området er desuden fredet. Hedernes geologiske værdi består primært i at det er åbne arealer, hvor landskabsformerne, både klitter og storbakkede glaciale landskaber, fremstår meget tydeligt. Området er indeholdt i NGI 77 - Skovbjerg Bakkeø, NGI 77-9 - Sdr. Vosborg Hede, og er udpeget som ”Værdifuldt geologisk område”.

oversigtskort Sdr. vosborg hede
Photo: ukendt

Området har været tyndt befolket hede siden Middelalderen. Der har været få, men arealmæssigt store hedegårde, og store arealer har været ejet af godserne (her Nr. Vosborg). Ved Sandfær Hede findes et forgrenet net af hulveje, der peger ned mod et gammelt overgangssted ved Lilleåen. Nørre Vosborg Hede indeholder markante gravhøje på de højeste steder i terrænet.